Vi sætter alle pris på et rent hjem. Rengøring står ikke altid øverst på listen, og det kan der være mange grunde til. Typisk er det fordi, at energien og tiden bare ikke er der, når man kommer hjem fra en lang arbejdsdag, og samtidig også skal sørge for at hente børn og lave mad til hele familien.
Men selvom rengøring af det private hjem ikke altid står øverst på listen, så er det alligevel noget, som vi alle sætter pris på. Det gør vi, fordi hjemmet ser mere indbydende ud, men også fordi, at hjemmet er sundere at bo i, når der ikke samles støv i krogene.